Universel venskab er Patch Adams vej til sundhed

Patch Adams er humorlægen, som Robin Williams spillede i firserfilmen ‘Patch’.  
Billedet er af Patch og Madan Kataria (Læge og forfatter af ‘Laughing for no Reason’)mapatch

Jeg mødte ham i 90erne, og interviewede ham meget mod hans vilje (han kalder mig stadig ‘you slimy journalist’).
Det var et af de mest forvirrende og livs-ændrende møder i mit liv. Han vendte op og ned på mine ‘indstillinger’, ligesom han vendte op og ned på 200 jyder i en gymnastiksal i Århus, som han fik til at brøle af grin, hoppe op og ned og ‘huddle’ i store klumper på gulvet mens de proklamerede deres taknemmelighed for alt fra chokolade til sommerdage. Han vendte op og ned på togkupeen i toget tilbage til København, da han tog sin ‘ande- hat’ (en hat med en påsyet and) på, og begyndte at hilse på alle vores medrejsende på sine helt egen ‘twinkle in the eye, smile on your face’ måde.
Han dukkede op i Kastrup Lufthavn med en orange og en blå sok, orange bukser med 50’er mønster, en blå hestehale og en skjorte med fisk-og-frø print, og opførte sig derefter.

‘Da jeg var 18 besluttede jeg mig for aldrig mere at have en dårlig dag’, var en af de første bemærkninger, som satte sig fast i min hjerne, og stadig dukker frem, når jeg tænker på ham. Det betød ikke, at han skulle gå rundt med et evigt grin malet på ansigtet. Nej, sorg overrumpler ham også. Men ikke – aldrig – hele dagen. På et tidspunkt i løbet af døgnet (hans er lang – han sover kun 3 timer per nat) kommer der en ‘sense og wonder’ igen, om det så bare er i et flygtigt øjeblik – en fornemmelse af noget fint og godtgørende, en vittighed, et smil. ‘Mød andre med et glimt i øjet – universel venskab er det mest helbredende i verden.’

Patch blev læge og lærte sine medicinstuderende at få en ægte forbindelse med patienter – ikke at tage sig selv for alvorligt, for det skaber afstand. Og det er nærheden, som gør patienter godt.

‘Jeg vil være læge, siger Patch. Ikke udskrive recepter for Prozac.’
Han tilføjer: ‘Hvis du fortæller en psykiater, at du er happy, siger han, at du undertrykker din sorg. Jeg siger at hvis du er trist, så undertrykker du din glæde.’

Patch er hovedinspirationen bag økolandsbyen ‘Gesundheit’ i Virginia, USA: Hans drøm er et sundhedsvæsen uden forsikring, hvor alle kan få lægehjælp på alle planer – via hjertekontakt og rent praktisk via medicin og pleje. En form for pleje stærkt krydret med kærlighed og humor.

se patchadams.org

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *